Dansk Super Rally kommer til Kjellerup
Lørdag den 30. maj 2026 bliver Kjellerup centrum for fart, action og motorsportsoplevelser, når Dansk Super Rally gæster byen i kampen om vigtige mesterskabspoint til Danmarksmesterskabet. Løbet er samtidig en del af Nordic Rally Championship, og derfor er både nordiske og tyske teams på startlisten.
Rally Kjellerup er skabt som et kompakt og publikumsvenligt rally, hvor publikum kommer tæt på både biler, teams og oplevelser. Hastighedsprøverne ligger kun få kilometer fra Kjellerup, og både start, mål og serviceområde samles omkring Torvet og Arena Midt.
Fredag kan publikum opleve teknisk kontrol og præsentation af rallybilerne på Torvet i Kjellerup, mens lørdag byder på officiel start, 3 spændende hastighedsprøver på i alt 85 km og masser af rallystemning hele dagen.
Rallyweekenden er samtidig en del af Kjellerup Byfest, hvor du vil opleve en masse lokale aktiviteter og oplevelser for hele familien.

Resultater
🥇 Esben Hegelund / Karsten Isaksen – Hyundai i20 Coupe WRC
🥈 Jarno Pentinpuro / Juho-Ville Koskela – Mitsubishi Lancer Evo IX
🥉 Ib Kragh / Jeannette Kvick Andersson – Porsche 991 GT3 Cup
Oversigtskort
Program
| Prøve | Sted | Tid |
|---|---|---|
| Start | Torvet Kjellerup | 09:30 |
| SS1 | Frederiksdal 1 | 09:46 |
| SS2 | Hinge 1 | 10:09 |
| SS3 | Sjørslev 1 | 10:40 |
| Service A | Arena Midt | 11:25 |
| SS4 | Frederiksdal 2 | 12:18 |
| SS5 | Hinge 2 | 12:41 |
| SS6 | Sjørslev 2 | 13:12 |
| Service E | Arena Midt | 13:57 |
| SS7 | Frederiksdal 3 | 14:50 |
| SS8 | Hinge 3 | 15:13 |
| SS9 | Sjørslev Power Stage | 15:44 |
| Mål | Torvet Kjellerup | 16:15 |
Følg med her på siden og på Facebook for seneste nyt om publikumszoner, kort og praktisk information.
For publikum
Rally Kjellerup er helt gratis at opleve og byder på en dag fyldt med fart, action og oplevelser for hele familien. Rallyet er bygget op som et kompakt og publikumsvenligt arrangement, hvor du kommer tæt på både biler, teams og stemningen omkring løbet.
👨👩👧👦 Gratis adgang for publikum
🚗 Oplev rallybilerne helt tæt på
🏁 Officiel start lørdag kl. 09:30 på Torvet i Kjellerup
📍 Rallycentrum og service ved Arena Midt (Bemærk at hovedvejen bliver spærret)
🎤 Teknisk kontrol og præsentation af rallyhold fredag aften kl. 18
Fredag fra kl. 18:00 til 20:45 kan du opleve teknisk kontrol på Torvet i Kjellerup. Her bliver rallybilerne kontrolleret og præsenteret, og publikum får mulighed for at komme tæt på både biler og kørere. Undervejs vil en speaker præsentere holdene og lave interviews med udvalgte teams.
Lørdag køres der 3 hastighedsprøver omkring Kjellerup med publikumsområder blandt andet i Frederiksdal, Sinding og Sjørslev. Prøverne ligger kun få kilometer fra byen og er nemme at komme til med gode parkeringsforhold.
Ved Arena Midt og publikumszonerne vil lokale foreninger stå for salg af mad og drikke, så du både kan få en god rallyoplevelse og samtidig støtte lokale fællesskaber og aktiviteter. Find det hele i vores store publikumsguide.
Sikkerhed for publikum
Rally er en spektakulær motorsport, men sikkerhed kommer altid først. Derfor er det vigtigt, at alle publikum følger officials’ anvisninger og opholder sig i de officielle publikumszoner.
• Bliv altid bag afspærringerne
• Respekter NO GO-zoner
• Hold børn under opsyn
• Hunde skal føres i kort snor
• Følg altid officials’ anvisninger
Vis også hensyn til naturen og områdets lodsejere. Hjælp med at rydde op efter dig selv og respekter private områder, marker og indkørsler.



Presse
Grafisk materiale såsom logo, plakater mv. kan downloades her:
Download logo og grafikker
Deltagerliste findes her:
Deltagerliste Rally Kjellerup 2026
Presse og fotografer kan ansøge om akkreditering her:
Ansøg om presseakkreditering
Lodsejere
Information omkring gennemkørsler til dig som lodsejer:
Frederiksdal Rallyprøve
Hinge Rallyprøve
Sjørslev Rallyprøve
For frivillige
Vil du være med til at skabe en stor oplevelse for både publikum og deltagere? Vi søger engagerede frivillige til blandt andet publikumsområder, afspærring, serviceområde og afvikling af rallyet.
Som frivillig bliver du en vigtig del af arrangementet og kommer helt tæt på rallysporten og organisationen bag løbet.
Du får naturligvis forplejning, fællesskab og en oplevelse ud over det sædvanlige.
Kontakt os her hvis du vil være frivillig eller høre mere.
Er du allerede official?
Download appen
Sportity og tilføj: rallyof
For participants
Rally Kjellerup is the third round of the Danish Rally Championship 2026 and part of Dansk Super Rally (DSR). The event is also included in the Nordic Rally Championship 2026.
Rally HQ and the central service area are located at Arena Midt in Kjellerup, while the ceremonial start and finish take place in the town centre.
More practical information for participants will be published continuously.
Download the app
Sportity and add: dasu












